Friday, 23 April 2010
Hvis alt andet glipper ...
Nogle forskere har fundet ud af at humle kan bruges til at begrænse køers udslip af drivhus-gasser. Rart at vide, hvis det nu ikke kan bruges til ølbrygning ;-)
Tuesday, 20 April 2010
Sum sum sum - lille bi omkring

Endelig fik vi vores bi-familie hjem! Vi hentede dem i lørdags og efter en overnatning på stadepladsen i deres transportkasse blev de stadet om, med hjælp fra min gode nabo.

I sidste øjeblik ombestemte jeg mig og valgte et træ-stade, selvom det ikke er så fleksibelt i forbindelse med udbygning. Men det har meget mere charme. Og trænger til lidt maling...

Bierne virker rolige og flinke, der er ingen der er blevet stukket endnu, selvom vi mange gange har haft snuderne helt ned for at se hvad der foregår. Under omstadningen fik vi også hilst på Dronningen, hun bærer - meget elegant - en flot grøn plet på ryggen.
Der var meget aktivitet lige efter flytningen til det nye stade, men de sidste to dage er det meget begrænset, hvad vi har kunne se af flyvninger til og fra. Vi ved dog at de har masser af mad i stadet, som de spiser af.
... og i dag blev to døde kammerater skubbet ud af staden, så der har da i det mindste været gang i rengøringen derinde.
Humle, dag 30 (ca)

Det er stadigvæk den tyske sort der spirer bedst, indtil videre er der en potte med den fynske der slet ikke er begyndt at spire endnu. I den kommende uge kommer potterne over i et uopvarmet drivhus for at vænne sig til kulden inden de skal på friland. I forbindelse med flytningen vil jeg give de længste af dem en blomsterpind eller noget tilsvarende at støtte sig opad.
De hvide pletter på bladene skyldes sandsynligvis at vandings-vandet indeholder gødning.
Tuesday, 13 April 2010
Espalierer klar!

Hver tråd er ca 6 meter lang (tak til Pythagoras!) og er fæstnet til et 60 cm langt loftsbrædt, der er hamret ned i jorden. Det er muligt at køre ind under trådene med humle-traktoren + vogn, dette vil helt sikkert blive værdsat når vi skal høste :-) Det er ikke spændt alt for hårdt op, jeg vil gerne undgå at der opstår spændinger og skæve træk.

Næste opgave bliver at forberede så-beddet, så vi er klar til udplantning ca. 1. maj.
Thursday, 8 April 2010
Dag 20: Stor forskel på spiringen ...
Mere om humlesorterne
Jeg modtaget lidt mere information om "mine" to humlesorter:
- Nr. 58 er Hallertauer Magnum, som er en kendt tysk sort vi har brugt som standard. Det er en bitterhumle.
- Nr. 98 er fra Pederstrup på Fyn - det er en aromahumle.
Dyrknings-stativer

Jeg har valgt en simpel metode til at dyrke humlen; fra en granrafte (ca. 4 m høj) vil jeg spænde 4 stålwirer eller snoet hegnstråd, således at der dannes en slags tipi. Metoden har jeg set i den fynske landsby og jeg håber det kommer til at virke.
Min største bekymring er stabiliteten, hvad sker der når humlen for alvor er begyndt at gro og vejer godt til og vi får lidt august-stormvejr? Blommehegnet yder ikke den bedste læ fra vestenvinden, men forhåbentlig bedre end ingenting.
Rafterne kom i jorden i påskedagene.
Subscribe to:
Posts (Atom)