Saturday 16 August 2014

Wednesday 13 August 2014

Sammenstød

Ups ... to bier støder sammen, jeg håber de er ok :-)

Wednesday 16 July 2014

Globaliserede dronninger

Jeg har købt og installeret en dronning fra en ikke-lokal avler, men om der er tale om globalisering tror jeg nu ikke. DR Videnskab skriver at nu tyder det på, at lokale dronninger klarer sig bedre:
Men der er mere og mere, der tyder på, at den globale handel med honningbier har skadelige effekter, herunder spredning af nye sygdomme og skadedyr...I forsøget levede bikolonier med bidronninger fra det lokale miljø 83 dage længere end kolonier med importerede dronninger.
Hele artiklen.

Update: Link til kilde-artiklerne.

Friday 4 July 2014

Den nye dronning flytter ind

I dag ankom vores nye dronning med posten fra Stougaard Biavl. Allerede i går havde vi gjort et nyt stade klar til hende, med bier, to yngeltavler og to honningtavler.
Så er der en dronning med posten
En bi-dronning kommer i et transport-bur, med ca 10 arbejderbier, som medhjælpere (dronningen kan jo ikke spise selv, men skal mades). Jeg åbnede æsken nede i en frysepose hen i mod et vindue for at få arbejderne lokket ud -- de må nemlig ikke komme med over i det nye stade. Det lykkedes og de blev lagt i fryseren til aflivning på den mest humane måde.

Dronningen alene i sit bur
Dronningen jeg har modtaget har en grøn plet på ryggen. Det betyder at hun er fra 2014. På buret, som ikke er et jomfru-bur for hun er blevet parret, er der en lille låge, som man brækker af. Mellem dronningen og hendes nye familie er der så en klat foder, som skal spises inden hun kan måde sine nye undersåtter. Det tager en dags tid og så kan de allesammen nå at vende sig til duften af hinanden.

Dronninge-buret hænger ned mellem to yngeltavler
Så er der kun tilbage at vente på, om der kommer (ny) yngel i vores Nye Familie. Velkommen deres majestæt!

Thursday 3 July 2014

Honningen tappes på glas

Honningen skal røres ca to gange om dagen. Det er noget af en videnskab at få klarhed over præcist hvorfor og hvordan.

Det som jeg holder øje med, er hvornår honningen "streamer". Min mentor siger at honningen skal ligne ægge-shampoo, hvilket bringer minder om badetid i midt-80'erne frem.
Honningen streamer og er klar til tapning
Derefter er det bare at fylde den på glas og sætte etiketter på. Honningen i år er hovedsagligt fra raps og vil om et par dage blive mere stift i det og få den velkendte hvide farve (som jeg har lært er ret unik for dansk/nordisk honning, man udlændinge fra syd for Alperne synes det er lidt pudsigt).
Klar til etiketter
Jeg tapper det fra spand til bæger med en god gammeldags suppeske. Det blev til 72 glas á 450 gram.

Honninghøst 2014

Årets første høst af honning fandt sted d. 20. juni, tidlig formiddag. Jeg er ikke aggresiv med at tage honningtavler fra, hvis der er tavler som kun er halvt fyldte kan jeg finde på at lade dem sidde, så bierne har lidt at stå i mod med.

Det kom til at passe med to magasin-kasser i alt på de to familier; 12 rammer fra Syd og 8 fra Nord.

Dernæst gik turen med trillebør ned til min mentor og nabo, hvor jeg skrællede rammer og han slyngede på den gamle håndslynge.

Honningtavle, klar til at blive skrællet 
Det blev til to store spande, jeg gætter på ca. 20 liter.
Honningen tappes og sies
I år tog jeg en halv tavle fra, som jeg skar af til brug som en slags "naturens tyggegummi". Meget lækkert. 
Jordbær og nyslynget honning  - verdens bedste kombination!
Honning står efterfølgende i spande og skal omrøres et par gange i døgnet. Jeg bruger min boremaskine med en rørepind på.


Humle og bier i Den Fynske Landsby

D. 21. juni var vi på besøg i Den Fynske Landsby, som varmt kan anbefales til alle der interesserer sig for gamle dage på landet i Danmark - og hvem gør ikke det..?

For nærværende forfatter er det altid sjovt at se de gamle ovne (nogen gange endda i brug) og jeg bliver fristet til at afprøve min egen.

Humlehave i Den Fynske Landsby
Bloggens forfatter og halm-bikuber i Den Fynske Landsby
Til den beskedne entre-pris på kr. 60 (børn gratis) er Den Fynske Landsby et besøg værd.

Thursday 29 May 2014

GPS-rygsæk til bier

Forskere fra et universitet i Australien har udviklet en GPS-sender der er så lille at den kan monteres på ryggen af en bi.
... scientists from Australia’s Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation are tracking the movements of honey bees by outfitting them with tiny GPS tracking backpacks. 
Hele artiklen. 

Sunday 25 May 2014

Noget biks og mærkelig opførsel

I dag var det en uge siden at sværmen blev fanget og flyttede ind og det var blevet tid til at lette på låget og se til familien.

Fordi jeg havde givet dem en halv pakke foderdej i indflyttergave havde jeg ikke lagt plastik mellem kassen og låget. Resultatet er at de har bygget op i låget og det gik jo selvfølgelig i stykker da jeg tog det af.


Indtil videre har jeg valgt ikke at gøre noget ved det, for jeg skal snart have kigget til dem igen, sammen med min bi-mentor. Jeg synes nemlig ikke bierne opførte sig specielt normalt;

For det første var det meget aggressive og de lavede en frygteligt larm, nærmest som en elektrisk motor der stod tændt. Også efter låget var kommet på igen.

For det andet kunne jeg ikke finde hverken dronning eller yngel! Kan det passe at jeg ahr fanget en dronningeløs sværm? Eller er hun gået til? Og hvad skal jeg givet fald gøre?

Jeg håber, at få hjælp i den kommende uge.

Opdatering 29-maj-2014:

Jeg har i dag flyttet en ramme fra Sydfamilien med yngel og måske en dronningecelle over til sværmfamilien.

Opdatering 8-juni-2014:

I dag fandt jeg forseglede yngel-celler i Sværmfamilien. Succes!

Wednesday 21 May 2014

Endnu en lastbil med bier vælter ...

En sættevogn med 20 millioner bier væltede tirsdag aften i Delaware. Bierne var på vej til Maine for at bestøve blåbær. Der var tre tilskade-kommende personer:
Guerra and two passengers in their 20s suffered minor injuries in the crash. Officials also say they were treated at Christian Hospital for about 50 to 100 stings each
Det tog det meste af dagen at rydde op. Hvor bierne er blevet af, melder historien ikke noget om.

Hele artiklen. 

Sunday 18 May 2014

Min første sværm

I går eftermiddags opdagede jeg nogle summende bier, der fløj ind og ud af et hul i et kastanietræ. Det tog lidt tid inden det gik op for mig, at det måtte være spejder-bier, som var ude at finde og evaluere potientielle kandidater til et nyt hjem. (Og det har jeg nemlig læst om i en meget spændende bog: Honeybee Democracy).
Og så tog det endnu et par sekunder at lave forbindelsen mellem spejder-bier og ... en sværm! Der måtte være en sværm i nærheden! Jeg løb lidt rundt i ring uden at kunne finde nogen sværm og besluttede mig for at undersøge mine egne bier. Et af staderne havde vidst tegn på, måske at ville gå i sværm.

På vej ned til bigården så jeg den - sværmen! Siddende i et lille pilekrat. Det er svært at se på billedet, men den er delt i to, en del nede ved jorden og en oppe på en gren.
Bisværm i pilekrat
Det var første gang jeg nogensinde har set en bisværm. De virkere meget rolige og lod sig ikke påvirke af at jeg stod helt tæt på.

Min nabo og bi-mentor havde udstyr (og ikke mindst viden) til at få dem lokket ind i en halmkube som vi stillede på en sæk. Herefter blev de rystet ned og det var så meningen at de skulle kravle ind under kuben.
Bierne sidder udenpå og indeni kuben. Klar til at blive flyttet.
Planen var at løfte kuben i snoren, hvor alle bierne så skulle side indeni. Det gjorde de bare ikke, der sad stadig mange udenpå, så jeg tog fat i de fire hjørner på sækken og løftede forsigtigt op. Min beskyttelsesdragt var udlånt til en video-fotograf så det var uden beskyttelse af nogen art, men deres meget rolige opførsel tidligere på dagen gjorde at jeg turde. Og de var helt rolige, også efter at være kastet ned på en særlig sliske foran det nye stade.

Bierne på vej ind i det nye stade.


Dagen efter var alle bierne flyttet ind og i fuld aktivitet.
Alle er flyttet ind.
Indtil videre ved jeg ikke, hvor sværmen er kommet fra. Men det er meget sandsynligt at det er min egen Nord-familie. Når jeg får fundet dronningerne i begge familier, vil det kunne give et fingerpej om, hvorvidt det er en "fremmed" familie eller det blot er en af mine egne.

Ny familie.
Det var en meget spændene oplevelse, som jeg håber at jeg kommer til at opleve igen - men det vil være sjovest hvis det ikke er mine egne bier der sværmer.

Efterskrift

Et døgns tid efter flytningen af sværmen er der stadig bier (spejdere?) som flyver rundt der hvor sværmen var og leder efter deres familie.


Jeg håber de finder deres familie ...

Dronningeceller

I nord-familien måtte jeg i går fjerne 5-6 dronningeceller. Hvis bierne får held med at udklægge en ny dronning, vil den gamle sværme bort med en del af familien (og honning). Ud over at man mister en dronning og en halv familie, har man ikke styr på hvem den nye dronning parrer sig med og man kan risikere at den nye dronning laver sure bier. Derfor fjerner jeg de dronningeceller jeg når at opdage.
Dronningeceller er store og har en "nubret" overflade
Mange dronningeceller kan være et tegn på at bierne på den ene eller anden måde er utilfredse, enten med forholdene i stadet eller med deres dronning. Derfor skal man være opmærksom på, om der er noget man kan ændre for bierne, f.eks. at give dem mere plads. Mine dronninger er fra 2012 så jeg ved at de ikke er gamle endnu, derfor prøver jeg at tvinge bierne til at beholde hende.

En ny beboer

Da jeg var ved at lægge dronningegitter ned og sætte magasinkasser på, var jeg så heldig at være klar med kameraet i det øjeblik en bi bryder ud af cellen.