Tuesday 20 April 2010

Sum sum sum - lille bi omkring


Endelig fik vi vores bi-familie hjem! Vi hentede dem i lørdags og efter en overnatning på stadepladsen i deres transportkasse blev de stadet om, med hjælp fra min gode nabo.

I sidste øjeblik ombestemte jeg mig og valgte et træ-stade, selvom det ikke er så fleksibelt i forbindelse med udbygning. Men det har meget mere charme. Og trænger til lidt maling...

Bierne virker rolige og flinke, der er ingen der er blevet stukket endnu, selvom vi mange gange har haft snuderne helt ned for at se hvad der foregår. Under omstadningen fik vi også hilst på Dronningen, hun bærer - meget elegant - en flot grøn plet på ryggen.

Der var meget aktivitet lige efter flytningen til det nye stade, men de sidste to dage er det meget begrænset, hvad vi har kunne se af flyvninger til og fra. Vi ved dog at de har masser af mad i stadet, som de spiser af.

... og i dag blev to døde kammerater skubbet ud af staden, så der har da i det mindste været gang i rengøringen derinde.

No comments:

Post a Comment