Tuesday 19 October 2010

Første bryg står og bobler ...

Mandag d. 18. oktober blev det første bryg sat over. For længe siden købte jeg et begyndersæt hos Maltbazaren og efter humlehøsten forleden var det tid til at begynde aktionen. Den fynske humle synes ikke af meget i sammenligning med den medfølgende fra startsættet. Med hjælp fra mit fantastisk nøjagtige øjemål vurderede jeg at der kunne blive 10 liter, hvis jeg brugte den fynske humle som smagshumlen i den sidste del af processen. Så det er ikke 100% "rent" fynsk humleøl, men var der ikke noget med at Bryggeren også havde lidt begynder-vanskeligheder? Uanset, hvor grimt mit øl kommer til at smage bliver det ikke hældt ud -- det vil naturligvis blive foræret væk som julegaver i stedet.

Men nu står der 10 liter og bobler på det gamle kontor, det eneste sted i huset hvor temperaturen er under 24C. Farven er meget brun, men det er også en ale, hvilket skulle være det nemmeste at begynde med. Det sjoveste vil afgjort være at lave en lys (farvemæssigt!) pilsner, gerne bitter.

No comments:

Post a Comment