Sunday 10 March 2013

Overvintring 2013/2013

Alle mine tre familier (De Søde, De Sure og De Nye) havde det fint i slutningen af august, hvor jeg begyndte indvintringen, med at få dem ned på en ramme og fodring. Men allerede i slutningen af oktober, da jeg behandlede med myresyre, var der næsten ingen bier tilbage hos De Søde. Dagen efter var de alle væk og stadet var tom og forladt.

De to andre familier så sunde og raske ud og begge rammer med hver ti tavler vejede godt til, 10-15 kilo vil jeg vurdere.

De Søde
I dag var jeg så nede at kigge til dem, for første gang siden efteråret. Selvom det var koldt kunne jeg ikke dy mig for at løfte på staderne (begge var "tunge") og lette lidt på låget. Æv. Ingen liv overhovedet :-( De Nye sad i en klump på tomme tavler, med tre-fire tavler bagerst fyldt med honning. De Sure var væk, her var også tre-fire tavler med masser af honning.

Honning-magasin hos De Sure
Så nu er jeg blevet slået tilbage til start og må begynde forfra med nye familier.

Det er faktisk trist at tænke på, at mine flittige og venlige (bortset fra De Sure) bier alle er døde og borte, måske fordi jeg har gjort noget forkert.

Selvom jeg har lært meget om bier og biavl de sidste tre år er der meget at lære endnu!

Det der har overrasket mig mest ved at holde bier er, at man kan komme til at holde af en flok insekter og synes at det er synd for dem at de skal lide og dø. Jeg savner mine bier :-) Ja, også jer De Sure :-)

No comments:

Post a Comment